Korpsånd er en uhyggelig spændende og virkelighedsnær roman om politi og røvere i 1990´ernes Danmark. Inspireret af sagen om Blekingegadebanden og drabet på en ung politimand, fortalt af en forfatter med indsigt. En spændingsroman, der fastholder læseren til sidste side.
Da en politibetjent bliver dræbt, forventer hans kolleger, at mordet bliver opklaret og den skyldige dømt. I frustration over at det ikke lykkedes domstolene at få gerningsmanden bag drabet dømt, tager tre københavnske politibetjente sagen i egen hånd.
Tankerne og hadet tager over, og snart er der ingen vej tilbage. De tre politifolk overtræder ikke bare straffelovens grænser, men også deres egne moralske normer, der i takt med jagten på morderen afspores og udviskes.
Korpsånd er Jørn Jønke Nielsens tredje roman og udkom i 1994, efter at han i fængslet havde stiftet bekendtskab med flere af de dømte fra Blekingegadesagen.